Filmplakat af Sameblod (2016). Kilde: Filmbazar

Amanda Kernell har skabt en fremragende debutspillefilm om den 14-årige samiske pige, Elle-Marja, som drømmer om en bedre fremtid langt væk fra Lapland.

Produktionsoplysninger
Originaltitel: Sameblod
Produktionsår: 2016
Instruktør og manuskriptforfatter: Amanda Kernell
Hovedroller: Lene Cecilie Sparrok, Mia Sparrok, Maj-Doris Rimpi
Producere: Lars G. Lindström
Produktionsselskab: Nordisk Film Production
Spilletid: 110 minutter
Svensk distribution: Nordisk Film Distribution
International distribution: LevelK

Filmen kan lejes eller købes på iTunes.

(Hvis du har set Sameblod, vil jeg virkelig gerne høre, hvad du synes om den. Smid en kommentar nederst på siden ?)

 

En samisk piges forfølgelse og oprør

Samerne er en etnisk minoritet i Nordskandinavien. Der findes 50.000-70.000 samer, fordelt i Norge, Sverige, Finland og den russiske Kolahalvø. De har befundet sig i Nordskandinavien siden Kristi fødsel, måske endnu tidligere. Fra middelalderen begyndte de at jage rensdyr som deres primære fødekilde. Fra 1700-tallet blev samernes jordrettigheder indskrænket, og fra midten af 1800-tallet til 1950’erne var samerne udsat for krænkelser og racisme fra deres nabolande.

Dette oplever Elle-Marja og hendes lillesøster på egne kroppe, da de i 1930’erne rejser fra deres familie for at bo på en kostskole for samiske børn. De må kun tale svensk, når lærerinden hører dem tale sammen, der er streng korporlig afstraffelse, lokale teenagere ser ned på dem, og en dag bliver samerne udsat for krænkende racebiologiske undersøgelser af skolevæsenet.

Elle-Marja drømmer om at læse videre på universitet i Uppsala i Sverige. Hun drøfter dette med lærerinden, men får at vide, at det ikke kan lade sig gøre for samerne, fordi deres hjerner ikke er udviklede nok. De er for dumme. I det øjeblik har Elle-Marja fået nok, og hun beslutter sig for at flygte til Uppsala og brænde alle broer til sin samiske kultur og familie. Men kan det lade sig gøre?

Det samiske flag. Cirklen symboliserer samernes magiske tromme, “runebommen”. Den blå halvcirkel symboliserer månen, den røde solen. Farverne går igen i samernes traditionelle beklædning.

Kilde: Den Store Danske

Nordisk stil som vi bedst kender det

Æstetisk har fotografen Sophia Olsson skabt et mesterværk. Det smukke landskab kombineret med lange klip og en kølig belysning og til dels håndholdt kamera giver os en realistisk følelse af at være til stede i filmen. Vi kan mærke kulden (både i form at vejret og omverdenens kolde følelser for det samiske folk), og vi får tid til at dvæle ved karakterernes følelser, tanker og de små detaljer. Dialogen er ikke overvældende, især ikke fra Elle-Marja, som er en genert, men dog viljestærk pige. Det er dog heller ikke nødvendigt med en masse dialog, når fotograferingen og det sublime skuespil siger så meget i forvejen.

Filmen opsummerer det, jeg elsker ved den nordiske filmindustri; man har ikke så travlt. Man er ikke så forhastet. Man har tid til at tænke og nyde.

Hvis man er til rolige og smukke film med en stærk fortælling, kan jeg virkelig anbefale at se denne film. Uden at have set de andre nominerede film til Nordisk Råds filmpris (som tildeles 1. november), kan jeg sige, at Sameblod er en værdig vinder. Den har faktisk allerede vundet et hav af priser, herunder:

  • Europa Cinemas Label-prisen for Bedste europæiske film
  • Feodora-prisen for Bedste spillefilmdebut
  • Prisen for Bedste skuespiller (Lene Cecilia Sparrok, som spiller Elle-Marja) i Tokyo
  • Dragon-prisen for Bedste nordiske spillefilm
  • Sven Nykvist-prisen for Bedste fotografering (Sophia Olsson)

Samerne får flere rettigheder

Sameblod er en film om kultur, familie, venskab, kærlighed og racisme. Derfor adskiller den sig ikke meget fra nutidens temaer og kulturelle problemer og kampe for selvstændighed.

Samerne ”vandt” først i 1984, hvor Samerettsudvalget oprettede et sameting og vandt regeringens anerkendelse af samerne som selvstændigt folk i den norske grundlov. Det betød også, at samerne nu havde ret til at eje deres oprindelige landområder. Loven er dog ikke accepteret endnu i Finland, Sverige og Rusland.

Vi kan kun håbe, at samerne også i fremtiden bliver anerkendt endnu mere.

Læs mere om samernes historie og erhverv og om filmen Sameblod.

En same i traditionel beklædning bakser med et rensdyr foran et telt.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *