Norden er én lang kærlighedshistorie med krige og stridigheder, men også stærke (fællesskabs)følelser og sammenhold. Her får du en introduktion til Nordens historie.

”Norden” eller ”Skandinavien”?

De to betegnelser bliver tit blandet sammen. Kort sagt dækker Norden over staterne Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland og de selvstyrende områder Færøerne (selvstyre 2005), Grønland (selvstyre 2009) og Ålandsøerne (selvstyre 1921). Skandinavien dækker i daglig tale over landene Danmark, Norge og Sverige. I international sammenhæng (Scandinavia) ses Island og Finland dog også som en del af betegnelsen.

Scandinavia er et latinsk navn. I antikken betegnede det muligvis halvøen Skåne (det sydlige Sverige). Norden betød oprindeligt ”et område nordpå”, hvor også De Britiske Øer og noget af Rusland var en del af begrebet. Først fra 1700-tallet blev begrebet indsnævret til kun at dække over de nordiske lande og deres selvstyrende områder – ligesom vi kender det i dag. 

Leif og vikingetiden

 Leif Eriksson aka Leif den Lykkelige er Nordens vigtigste historiske person. Han blev født på Island, voksede op i Grønland og boede et par år i Norge. I år 1003 skrev han sig ind i verdenshistorien, da han som den første europæer nåede Vinland (New Foundland, Amerika) med sit skib.

Vikingerne nåede langt omkring, helt til Canada, fjerne byer i Rusland og Middelhavet. Norden var langt bagud kulturelt i forhold til resten af Europa, men med vikingernes evner som handels- og landmænd blev Norden skubbet kulturelt fremad. Dette hjalp indførelsen af kristendommen også med; i år 1050 var næsten alle vikinger blevet kristne og døbt.

Statue af Leif den Lykkelige foran Hallgrímskjirka i Reykjavik, Island.

Det nordiske fællesskab begynder … og smuldrer

På Leif den Lykkeliges tid blev en stor del af Norden et samlet rige (Norgesvældet). Norges konger styrede Færøerne, Island og Grønland, og Sverige og Danmarks vikingekonger var i tæt udveksling. I middelalderen, år 1397, blev Danmark, Norge og Sverige ført sammen i Kalmarunionen, som var ét stort nordisk rige. Herunder hørte også Norges oversøiske herredømmer Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Færøerne, Island samt Åland og Finland (som blev svensk herredømme i løbet af middelalderen).

I starten var båndene mellem de nordiske lande stærk, men efterhånden opstod der intern splid, hvor det var Danmark og Norge vs. Sverige og Finland. Kalmarunionen blev splittet på midten og fulgt af det berømte Stockholmske Blodbad i 1520. Her forsøgte den danske kong Christian d. 2. at beholde magten over Sverige. Han henrettede en stor gruppe adelige og andre betydelige borgere i Sveriges hovedstad.

Kampene om herredømmet

 Norden sakkede igen bagud i forhold til resten af Europa i senmiddelalderen og renæssancen. Sverige, hvor Finland stadig hørte under, udviklede sig til en stormagt og kontrollerede store dele af Østersøen, Baltikum, Tyskland og Polen. Danmark og Norge overtog Trankebar i Indien, en del af Ghana i Afrika samt de caribiske øer Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix (de Dansk Vestindiske Øer), som Danmark besad helt indtil 1917.

Imens resten af Europa erobrede verdenen udenfor, vendte Danmark-Norge og Sverige-Finland snuden indad og bekrigede hinanden gentagne gange for at vinde det fulde herredømme over Norden. Det faldt ud til Sveriges fordel, og Danmark gav afkald på Skåne, Halland og Blekinge. I 1814 måtte Danmark også afstå hele Norge til Sverige. Sverige havde i mellemtiden mistet Finland til Rusland. Som plaster på såret beholdt Danmark dog kontrollen over Island, Færøerne og det nu koloniserede Grønland.

sammenholdet blomstrer på ny, men uafhængigheden lokker

 I løbet af 1800-tallet blev Danmark og Sverige gode venner igen. Landene mærkede et stigende pres fra andre stormagter som Rusland, Preussen, Frankrig og Storbritannien. Danmark og Sverige besluttede at samarbejde, men forblev af strategiske årsager selvstændige nationer.

Med industrialiseringens indtog opstod en ny begyndelse for Norden. Folk var fattige og udvandrede derfor til Amerika i starten af 1800-tallet for at søge bedre levevilkår. Dermed blev der behov for arbejdskraft i byerne, og tunge industrier, minedrift og værftsbyggerier så dagens lys i Norden.

I Finland, Island, Norge, Åland og Færøerne begyndte mange indbyggere at drømme om selvstændighed eller selvstyre. Det skete for Norge i 1905, Island i 1918 og Finland i 1917 (dog med en borgerkrig til følge).

Industrialisering i Norden: Solbergfoss kraftværk syd for Oslo i Norge. Opført 1924.

Mere krig

 I kølvandet på industrialiseringen blev demokrati in, og folkestyre blev fuldt indført i de nordiske lande. Under  1. Verdenskrig havde Norden holdt sig neutral, men under 2. Verdenskrig blev Danmark og Norge tvunget til at deltage, da Tyskland i 1940 besatte de to lande. Sverige holdt sig uden for krigen, og Finland kæmpede på tysk side. Island, Færøerne og Grønland var ligeledes afskåret fra resten af Norden, men var under amerikansk/britisk kontrol i løbet af krigen.

Da krigen sluttede, gik det godt for økonomien i Norden. Finland kunne ikke bestemme sig for, om det skulle have en tættere relation til Sovjetunionen eller til de andre nordiske lande. Sverige forholdt sig stadig neutral, men Island, Danmark og Norge gik i 1949 ind i NATO.

Sammenhold på ny førte til Nordisk Råd

Selvom 2. Verdenskrig havde tæret hårdt på relationerne mellem de nordiske lande, blomstrede nye, stærke samarbejdskræfter, som bragte Norden sammen kulturelt, økonomisk og politisk. Dette resulterede i oprettelsen af Nordisk Råd i 1952. Nordisk råds fundament bygger således på de kulturelle broer mellem de nordiske lande og en fælles interesse for social- miljø- og finanspolitik. Selvom det ikke er alle landene, der er medlem af EF/EU og NATO, har de stadig mulighed for at dyrke fællesskabet via Nordisk Råd.

 I dag kan den nordiske fællesskabsånd også tydeligt mærkes. Vi har interesse for vores nabolandes folkefærd og kulturer (selvom vi måske ikke ved så meget om det – endnu), og under store sportsbegivenheder eller Eurovision hepper vi på og giver point til hinanden.

 Nordens historie følger kort sagt hjem-ude-hjem-kompositionen: I starten, på Leif den Lykkeliges tid, stod landene sammen. Diverse krige ødelagde sammenholdet. Til sidst fandt de nordiske lande hinanden igen.

 Det er da en god kærlighedshistorie, synes du ikke?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *