Jeg var så heldig at vinde den nye roman “de” af Helle Helle i Bog & idés konkurrence på Facebook. Kravet var, at man skulle skrive en anmeldelse af romanen. Her får I mit bud.

Info om de
Forfatter: Helle Helle
Sideantal: 157
Forlag: Rosinante
Originalsprog: Dansk
Udgivelsesdato: 13 april 2018
Bedømmelse: ♥♥♥♥♥

”Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.”

En forrygende start, Helle Helle præsenterer for os. Hvad er der mon gået forud? Sætningen kommer til at give mening senere i romanen. Måske. For Helle Helle er kendt for ikke at afsløre og forklare noget som helst for læseren. Det gælder også denne roman om en teenagedatter og hendes mor – begge navnløse – som bor mange forskellige steder på Sjælland i begyndelsen af 80’erne. Datteren går i gymnasiet og kæmper med flere problemer som spiseforstyrrelse, identitetskrise og forhold til venner og fyre. Samtidig bliver hendes mor alvorligt syg, hvilket ikke gør deres tilværelse nemmere.

Romanen er bygget op af en overordnet handlingstråd kombineret med udpluk fra deres tidligere (?) liv. Man føler ikke, at scenerne følger en kronologisk orden, men at de kører i loop. Dette understøttes af ”forkert” konstruerede tidslige sætninger som: ”hun begynder i går”, ”lyset går i går” og ”Han flytter til Næstved forrige weekend.”

Denne leg med tiden og forkerte sætninger løfter romanen op på et helt andet niveau, end vi tidligere har set i Helle Helles forfatterskab. Sammen med hendes karakteristiske show don’t tell-skrivestil fyldt med helsætninger og sparsom dialog kan læseren godt føle sig en anelse forvirret. Man skal holde tungen lige i munden for at finde hoved og hale i handlingen og samtidig forstå meningen bag ordene, da de kan betyde mange ting. Derfor er det heller ikke sikkert, at min fortolkning af personernes problemer nødvendigvis er korrekt.

Helle Helle har styr på at opbygge et miljø, man kan mærke mellem hænderne: ”Om aftenen får de sammenkogt, det ene blus virker ikke. En lugt af våd uld står fra væggene, tapetet slipper, det er mønstret i grønt og blåt.”

Og bipersoner beskrives med enkelte sætninger og handlinger, og så må læseren selv gætte sig til resten: ”Hans ternede jakke stumper på ærmerne” og ”hendes fletning svinger og svinger”.

Alt i alt kan Helle Helle tilføje endnu en fantastisk roman til rækken af små, minimalistiske mesterværker.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *